KELLERMENSCH blev dannet i Esbjerg i 2006 og har siden da udviklet sig til et af DK's mest spændende rockensembler. Deres støvede og dystre rockmusik, der udover en simpel rockinstrumentering også inkluderer trædeorgel, gulvbas, piano, violiner og møgbeskidt skrål, danner på optimal vis lydsporet til de brutale og personlige fortællinger. Bandet tager deres eget originale tag på en lang sangskrivertradition befolket af mestre som Tom Waits og Nick Cave, men har samtidig referencer til hårdtslående progressive kunstnere som Neurosis og Tool. Det selvbetitlede debutalbum blev modtaget af et enigt pressekorps: 5/6 (Jyllandsposten), 5/6 (Soundvenue), 5/6 (Jyske Vestkysten), 5/6 (Kultunaut), 9/10 (Diskant), 4.5/6 (Undertoner), 4/6 (GAFFA), 4/6 (Citadel), 4/6 (BT).

Det er yderst sjældent at debuterende danske bands inviteres til England til radiosessions hos både BBC1 og XFM, men den ære tilfalder nu KELLERMENSCH, der kan runde et fantastisk år af i London. KELLERMENSCH var i den engelske hovedstad d. 10. december for en session hos XFM og drager igen d. 11. januar for en session hos BBC1. Sidstnævntes legendariske sessions har i nyere tid været gæstet af bl.a. Amy Winehouse, Arctic Monkeys og White Lies.

Anmeldelse af "Kellermensch" fra www.danishmetal.dk, feb. 09. af Sebastian F.S (6/6)

"Hold da kæft! Det her er et band, der ved, hvad de vil! Det var tanken, der slog mig, da jeg første gang lagde øre til denne esbjergensiske Kellermenschs eponyme debut. Bandet har navngivet sig efter den store russiske forfatter, Dostojevskijs, roman "Kældermennesket," og allerede dér er det gjort klart, at der er belæg for store armbevægelser og kunstneriske ambitioner.

Kellermensch maler med store penselstrøg et dystert, teatralsk billede af en sort eksistens, hvor tungsind og undergang lurer i hver en afkrog. Det er et højlydt album, og dog føles det med jævne intervaller som stille sus ned af mørklagte gyder. Specielt på sange som en af skivens højdepunkter, "Moribound Town," fornemmer man omfanget af deres musikalske historiefortælling.

Kellermenschs stil må siges at være et ubeskrevet unikum på dansk grund. Bandet selv beskriver sig som en fusion af Neurosis og Tom Waits, hvilket i sig selv er en højst usædvanlig cocktail. Og dog; for efter utallige gennemlytninger giver det langsomt mere og mere mening. Specielt Tom Waits-delen. For bandet er i høj grad indhyllet i det samme noir-univers, som er kendetegnende for ham. Tag for eksempel "Dead End," som har den selvsamme skæve tilgang til pianoet som den gæve jazz-veteran, eller bandets helt unikke cover af sangen "Dirt In The Ground", fra 1992's "Bone Machine". Samtidigt har de også en art rock-agtig tilgang til deres musik, som bl.a. Tool også har, og nævner selv inspiration fra både avantgarde kunst og litteratur, hvilket medfører at tekster såvel som sangskrivning og band-identitet går op i en højere enhed. Dog vil jeg sige, at deres kompositionelle målsætninger er en del anderledes end førnævnte Tool, og deres meget aparte stil (selvom bandet tilkender dem en stor del ære som inspirationskilde), og selvom sangstrukturen på ingen måde er kedelig, bygger den trods alt på visse traditioner. Dette til trods, mister albummet aldrig rigtig momentum.

Produktionen er spændende, idet den på ingen måde minder om en sædvanlig metalproduktion, men snarere en ordinær alternativ rock produktion. Det er måske det, der gør den så fantastisk. Den virker så kompakt, og alligevel er der et umådeligt råderum for alle de lækre detaljer.

Kellermensch er et band med nerve og karakter, og dette album tegner virkelig lovende for bandets fremtid. Spørgsmålet er bare... hvordan laver man en opfølger til sådant et album?"

http://www.myspace.com/kellermensch

http://www.myspace.com/littleyellsalot